Her i maj planlægges der sommer, og der er pt run på tilmeldingerne. Der er vitterligt ingen mulighed for at sande til i ledighed og pille-tæer-tilstande sommeren 2012. Jeg har fået mig fedtet ind i flg fantasiske stævner, hvor der stadig er åbent for tilmeldinger:

FLUKS - festival for ung kunst i Sorø 10.-15. juli.

Nicolaj Wamberg, Anders Ringgard og jeg står for en musikworkshop, der hedder Rødder&Musik. Det koster snoldede 200 kr at være med i 5 dage!!!! Her lidt tekst fra programmet:

"Rødder? Det er da noget jeg spiser!"
Nix! Denne musikworkshop tager udgangspunkt i rødder; ikke rødbeder eller gulerødder, men MUSIK med rødder. Det kan både være fra de eksotiske egne og de mere hjemlige. Deltagerne skal både arbejde i små "bands" samt i en stor gruppe, og de 3 instruktører vil alt efter behov støtte, vejlede, sætte i gang og styre. Målet er at lære af hinandens ideer og samarbejde på kryds og tværs, og resultatet kan være alt fra balkanmusik & polkaer, new orleansjazz & gummistøvledans, irske reels, czardas & danske viser, som vi fællesskab skal sætte sammen til et koncertprogram.

Mere info på  fluks.nu. Tilmelding på  fluks.nu/tilmelding

 

Ethno Denmark 2012 - Fanø 20.-27. juli

Ethno Denmark er en international musiklejr med deltagere fra hele verden. Musikerne kommer fra Uganda, Kroatien, England, Estland, Tyskland, USA, Belgien, Grækenland, Tanzania og - sæfø'li - Danmark. Deltagerne lærer på skift deres musik ud med assistance fra instruktør-teamet, som i år består af : Christine Cooper, Wales, violin, Nenad Kovacic, Croatia, percussion, Jens Ulvsand, Sweden, bouzouki, Christian Stærke, Denmark, electric bass. Lejren afsluttes med optog, danseaften og koncerter i bl a Sønderho, Ribe og Nordby.

Mere info på  ethnodenmark.org. Tilmelding på  ethnodenmark/tilmelding

 

Sommerferie med musik og poesi i Ollerup -  30. juli - 4. august

Det er en tværmusikalsk uge med spændende instruktører som f eks Bo Stief, Søren Huus og Palle Hjort. I dagene fra den 30. juli til den 4. august vil Ollerup Efterskole forvandle sig til en sommerhøjskole. Så har du lyst til at lære mere om musikken, ordene og dig selv - og gøre det i selskab med andre i skønne omgivelser - så skynd dig at læse i linket herunder. Vi glæder os til at se dig!

Mit folk-nørde-hold hedder noget så ekvilibristisk originalt som FOLKEFOLK,hvor vi skal vi spille folkemusik fra både den nye og den gamle skuffe, orientere os i forhold til 2.stemmer, grooves, ostinater, improvisationer, danse-egnethed, opmærksomhed og kommunikation. Selvom musikken er ordløs, har den alligevel noget på hjerte!

Mere info + tilmelding på ollemus.dk/nyheder

Nyheder

© Copyright 2008 | Kristine Heebøll | Kontakt: info@kristineheeboll.dk »