På siden www.rigsspillemand.dk annonceres 31.3.2014 at :

"I sommeren 2013 spillede en snes gode spillemænd op i den danske rigsspillemandsordning. Et enigt bedømmelsesudvalg fandt, at tolv af de opspillende matchede de ret omfattende og skrappe krav, der er stillet i vedtægten for vurderinger til sølvmærket og dermed retten til titlen rigsspillemand."

Og jeg er en af de her 12 :)

Ret stolt er jeg af det, men også lidt mystificeret over at være kvindelig rigsspillemand ... Måske er jeg bare rigsspillemandinde, -matrice, -matrone, -kone eller, som en af mine venner foreslog, "offentlig fiolfrue".

Begrundelsen er "for flot koncertant spil af dansk traditionsmusik med ophav i
en bred palet af folkelige danse- og musikmiljøer og for en nutidig tilgang til musikken."

Jeg er glad for formuleringen med den nutidige tilgang! For hvis man skal varetage en tradition, skal man i den grad turde skue fremad, og nu er jeg jo altså en af dem, der ikke kan lade være med at ryste en melodi af sig i ny og næ, og til opspillet for rigsspillemandstitlen spillede jeg jo også min "Go Røv Polka".

Jeg er spændt på rigsspillemandsinitiativet videre udviklin og fremfærd.


 

Nyheder

  • Artistic Research
    - about folk-big-band
    Læs mere »
  • honoured to receive....
    ... this nice working grant from DJBFA!
    Læs mere »
  • CD with Bark&Blik
    proud to present : VILDSKUD
    Læs mere »
© Copyright 2008 | Kristine Heebøll | Kontakt: info@kristineheeboll.dk »