Så er april allerede flyvende! Både regn, rusk, frost, sol og nær-sommer-oplevelser har der været budt på.

Jeg har holdt velfortjent ferie med et lille smuts besøg på fabelagtigt overdrevent vidunderlige ROD og nydt al den fede musik, som bobler af livsglæde og vildfaren kreativitet. Desuden har jeg fortalt vidt og bredt om de muligheder der er for unge folk-interesserede her hen over sommeren: Ethno ( både i DK og div i udlandet), Fluks Festival, Ollerup Stævnet. Og selvfølgelig MGK og Folkekons.

De næste to uger står på LMS-skolekoncerter med Trio Mio rundt i det sjællandske.

Og så er der ellers benhård øvning med Dronning Dagmar-projektet! Sussie B Nielsen, Nicolaj Wamberg og mig selv på klaver i skøn forening henimod indspilning af en EP, som skal ligge klar i slutningen af maj til den store fejring af Dronning Dagmar, oh den væne skønmø fra Bøhmen, som blev gift med Valdemar Sejr. Om hende er der overleveret sange, viser og kvad i henved 300 år (!!!) før de blev skrevet ned af Anders Sørensen Vedel i 1500-tallet. Se mere om selve koncerten den 25. maj her www.dagmar800.dk og her : www.facebook.com/event

Forresten har jeg været forbi Ard Jongsma og fået taget skønne nye presse-billeder. De ses på sitet her og der. Enjoy !

Og ellers : så er der ved at være styr på årets Ethno Denmark - tilskuddene er cirka i hus, senest er der dumpet 25.000 ind fra Fanø Kommune ! Hoooorraaaayyy! Nu mangler vi bare en masse fede unge musikere... Så prik endelig til en fed ung, hvis du kender en....

Og tjum tjum : så går hverdagen ellers sin vante gang med kons og alle de kreative hoveder derfra, WMD´s folkemusikudvalg og behandling i stor stil af div vidunderlige projekter og turneer, til stadighed testning af buer, øvning, komponere nyt materiale, jamme med folk, lytte til ny musik ( f eks James Hill og Duhks lige for tiden, mums!!)  osv, osv, osv.

"Osv osv osv" - det er jo det der udgør livet selv.

Nyheder

  • Artistic Research
    - about folk-big-band
    Læs mere »
  • honoured to receive....
    ... this nice working grant from DJBFA!
    Læs mere »
  • CD with Bark&Blik
    proud to present : VILDSKUD
    Læs mere »
© Copyright 2008 | Kristine Heebøll | Kontakt: info@kristineheeboll.dk »