Anmeldelser

Rootsworld om "Love & Cigars"

Love & Cigars, Trio Mio’s fourth CD since 2004, presents a mix of mostly original waltzes, polkas and minuets (and one traditional tune), audibly inspired by Nordic folk roots but never bound by them. Danes Kristine Heebøll (fiddle, vocals­perhaps best known for her work with Phoenix) and Nikolaj Busk (accordion, piano, harmonium, glockenspiel, Wurlitzer, tap dancing, vocals) are joined by Sweden’s Jens Ulvsand (bouzouki, guitar, vocals). Collective winners of several Danish Music Awards, the trio has avid followings in Denmark, Sweden, Germany, Holland, England, Ireland, Italy and Canada, whose respective string-band traditions resonate with a contemporary sound that echoes the trio’s individual histories of boundary crossing into rock, jazz and pop.

That fact and their original material distinguish Trio Mio from Nordic folk groups more closely bound by traditional repertoires. Here, three highly accomplished instrumentalists play off one another fluidly, weaving their respective lines into a bright and fetching ensemble sound. Busk’s piano work lends a unique quality to several tunes, as on Heebøll’s “Taxaskotix,” a sprightly dance in two; the pianist’s own “Dick Turpin Polska,” which moves from a unison intro to mark out room for each player to develop an exceptional harmonic line, in what may be the most forward-looking track; and Ulvsand’s “Simmerdimpolska,” whose stately, almost martial pulse moves across Busk’s insistent keyboard vamping. There’s an evocative melancholy quality to Trio Mio that both addresses and transcends the music’s Nordic pedigree in promising ways. -- Michael Stone

LIRA om "Love & Cigars"

Skandinavisk folk. Fjärde albumet från dansk-svensk trio som bjuder in till en elegant och luftig musikalisk resa. Melodierna står i centrum och alla låtar utom en är egna. Kristine Hebøll (fiol), Nikolaj Busk (piano, dragspel med mera) och svenske Jens Ulvsand (gitarr, bouzouki) spelar med en särskilt musikalisk resning utan att det blir akademiskt. Mjukt och fint, vilt och hårt, känslorna pendlar i ytterlägen. Av den senare, vilda sorten är skivans bästa spår Nikolaj Busks Hattehår med tung och grov fiolattack. Alla låtar förmår inte fånga mitt intresse men i sina bästa stunder är det smukkt.

Lars Lind

Musikbibliotek.dk om "10 point"

"Klarinetten er gammel som livet på landet, den går tilbage til den urgamle skalmeje, hyrdens instrument ..." Sådan lyder det i Johannes V. Jensens historie "Jørgine", og man er heller ikke i tvivl om klarinettens plads midt i den folkelige musik, når man lytter til Dan Gisen Malmquists spil på 10 point. Her er den ægte tone af muld, sol og vind, snart sprællende af livsglæde, snart drømmende lyrisk. Undertiden supplerer Malmquist med sin basklarinet, og det giver musikken en lun humoristisk understregning.

Klarinetten er en stærk partner til pladens egentlige hovedperson, violinen, der i Kristine Heebølls hænder leverer små mirakler på stribe. Sådan skal folkemusik lyde i dag, krystalklar, uden et eneste støvfnug og alligevel fyldt med tradition. Violinens leg med klarinetten bakkes op af håndplukkede musikere med flere violiner, hamonika og cello. Musikken er Kristine Heebølls egne kompositioner, med vægt på det roligt flydende, det er toner som passer bedre til sofaen end dansegulvet. Skønt og beroligende.

I de senere år har Kristine Heebøll skovlet Danish Music Awards ind, både som komponist og som medlem af Trio Mio. Der må være endnu en på vej til hendes nye soloudspil. Hør selv. Pladen hedder 10 point. Efter den nye karakterskala burde det være et 12-tal.

Fyens Stiftstidende om "10 point", 2008

CD-Roots om "10 point", 2007

The Danish fiddler (of Trio Mio and Phønix) steps back to the front on her 2007 release of original tunes, backed by an impressive ensemble from around Scandinavia: Dan Gisen Malmquist (clarinet and bass clarinet), Peter Eget (harmonika), Ditte Fromseier (violin and bratsch), Andreas Tophøj (violin) and Cecillie Hyldgaard (cello). The sounds run from elegant to exhuberant, and Heebøll once again shows that she has what it takes to bring Danish folk music to the frontline of Nordic roots music.

”Roots-zone” om 10 point, 2007

Valget af medspillere er vellykket, og Kristine Hebølls egne kompositioner med påvirkning fra den svenske polskatradition fungerer godt.
Det er altid spændende at høre ny musik med musikere og bands, man kender i forvejen. Det er endnu mere spændende at høre en musiker, man kender i forvejen, i en helt ny sammenhæng. Så jeg var ekstra spændt, da jeg gik hjem med Kristine Heebølls "10 point" forleden. Allerede coveret øger nysgerrigheden: En strygekvartet med klarinet og harmonika?

Omdrejningspunktet for cd’en er Heebølls egne kompositioner. Nogle af dem er hørt før, men ingen af dem er overflødige i denne sammenhæng. Heebøll leger med hele instrumentariet i alle mulige variationer. Snart er musikken som til tæt dans, snart som en strygekvartet i koncert – klangbilledet og drivet varierer stedse. Heebølls musik er meget påvirket af den svenske polskatradition. Man kan da godt undre sig over, hvordan dét hænger sammen for en så udpræget dansk folkemusiker … men egentlig er det jo ligegyldigt, når det fungerer så godt som Heebølls udtryksform. Melodierne er smukke og velklingende, og man bliver hurtigt fortrolig med dem, hvad enten de er 1700-talsinspirerede eller mere funky.

Valget af spillekammerater til cd’en er vellykket og fungerer rigtig fint – trods eller måske på grund af stor aldersspredning! Der er masser af små musikalske oplevelser undervejs, hvis man lytter efter detaljerne. Musikken, musikerne og sikkert også selve produktionen lykkes yderligere med en særdeles tilbagelænet cd, som det er dejligt og ustressende at gå rundt og lytte til. Det er vedkommende musik, som efterlader et indtryk.

Vejle Amts Folkeblad om "10 point", 2007

Den danske, violinbårne folkemusik har tabt meget af sin berøringsangt overfor andre genrer og inspirationer fra fremmede tonemarker. I dag boltrer en del af folkemusikkens violinster sig frydefuldt på en spillebane stort set uden kridtstreger. Og de formår alligevel at nå frem til farlige pasninger og skud i målfeltet. En af de dygtigste er Kristine Heebøll, som er albumaktuel med ”10 point”. Titlen er en humoristisk association til talemåden om at man får 10 point, hvis man ser en mark med køer, der allesammen ligger ned.Som Heebøll selv skriver i albumteksterne : hvilket liv det må være, bare at ligge sammen med vennerne oveni sin mad og bare spise den igen og igen...Meget passende for spændvidden i hendes musiceren er titelmelodien til albummet en reel – fra Cuba.Det er dog pæredanske traditioner, der er afsættet, når Heebøll griber sin violin og kører derudaf. I numre der synes inspireret af vind, vejr og natur – landskaber, simpelthen.Solisten bakkes kyndigt op af Dan Gisen Malmquist på klarinet og basklarinet, Peter Eget på akkordeon, Ditte Fromseier Mortensen på violin og viola, Andreas Tophøj på violin og Cecillie Lenee Hyldgaard på cello. Den lille gruppe spiller tæt og lydhørt. Og er fanget i en optageteknik der yder nuancerne fuld retfærdighed. Endnu en kvalitetsudgivelse fra det lille, men meget aktive pladeselskab Go´Dansih Folk Music.

Dagbladet Arbejderen om " 10 point", 2007

Cd`en indeholder 10 numre, som alle fremføres perfekt på violin, bratsch, cello, klarinet, basklarinet og harmonika. Melodierne er legende, lette og smukke og ikke uden humor, ligesom tankerne bag dem. Inspirationen har Kristine Heebøll nemlig fundet i hverdagens tilfældige indtryk og små finurlige øjeblikke. For eksempel har indtryk, som det øjeblik, hvor luften om sommeren fyldes af svævende edderkoppetråde eller tanken om hvilket univers en ko på marken må befinde sig i, været inspiration til nogen af melodierne på denne cd. Musikken spænder fra hyggelige og sjove folkelige reels og jigs til mere klassisk prægede, alvorlige melodier. Violinen er meget fremtrædende, men brydes af en spændende kombination med for eksempel basklarinet og harmonika. Kristine Heebøl tager lytteren med ind i sit tankeunivers, hvilket bestemt ikke er uinteressant.

GAFFA om "Stories round a holy goat", 2007

Lysende udgivelse fra dansk-svensk trio der vokser hastigt. Inden for jazz har man prædikatet kammerjazz. Med Trio Mios nye plade er begrebet kammerfolk lige for, for den har en sjælden æstetisk tone, der dels er melodisk fin og rytmisk maner til meditative reflektioner. En plade, der på alle måder lyser og som viser et dansk-svensk orkester med total kontrol over både eget udtryk og virkemidlerne, når andre skal inddrages for at give musikken lige det ekstra, som det sker på to numre, hvor tre glimrende svenske musikere kommer ind over og tilføjer instrumenter som hurdy gurdy og klarinetter, samt en raspende fiol. Kristine Heebøls spil på violinen er på hele pladen afklaret som vanligt, og så vokser den unge pianist Nikolaj Busk med hver udgivelse, og her entrer han altså nogle rum, der minder undertegnede om Keith Jarrett, og som giver folkemusikken et løft op i en ny dimension. Trio Mio spiller en musik med så kraftig en identitet, det er tydeligt, at det er en perfekt gruppe, hvor alle indsatser samles til et frugtbart hele, og som hele tiden udvikles. Ligesom jeg rigtigt godt kan lide den afsluttende hilsen til duerne fra den forrige plade, med samplet kurren og DR-kollega John Høyer inde over læsende som var det selveste dampradioen. Alligevel er det i den lille trio, at tingene sker, hvor svenske Jens Ulvsand med sin bouzouki og sin fremtrædende plads som komponist af hovedparten af materialet giver den erfaring og underspillethed, der fremhæver de to andre. Stories Around A Holy Goat er et hele, og det er er en af de bedste plader, der hidtil er kommet fra den imponerende nye hjemlige folkemusikscene. I undertegnedes optik er det virkelig her, det sner. Af Torben Holleufer

Rootsworld om "Pigeon Folk Pieces", 2005

Trio Mio keep it light and transparent on this lovely release. Using Scandinavian folk idioms and acoustic instrumentation, they create a series of sweet, dancy little sonic stories. Though much of the music has a traditional folk dance sound to it, it's mostly newly composed. Danish fiddler Kristine Heebøll's energetic playing is at the center, shored up by countryman Nikolaj Busk's sweeping, glittering piano lines and Swedish guitarist Jens Ulvsand's driving rhythms.

They swoop easily from tight unison playing to complex counterpoint, leaving the listener breathless. The three have the warm musical communication that makes the music of English country dance band Bare Necessities so listenable and danceable. The harmonies often take on a jazzy tinge, and they strike a fine balance between artful improvisation and thoughtful arrangements.

The slightly spacey "Gamla Lundagatan," for example, could easily stray off into the ether, but the off-kilter rhythm necessitates close attention to detail on the players' parts. "Edderfuglen" is a tender little piece named after a boat that carried Jews from Denmark to Sweden during World War II. A surprising trumpet solo by Jakob Holdensen gives the tune a tintype-tinged poignancy. On "Noget I Morgen," Heebølls' fiddle takes on a Hardanger-y drone before the piece takes a swingy turn, complete with thick, percussive piano chords and choral scat singing. The chugging rhythm of "Wrong Word, Right?" sets up a solid background that each player adorns in turn with his/her own brushstroke. Listen for the wry little single bell tone near the end of this one. It's that gentle good humor and heartfelt warmth that makes Pigeon Folk Pieces such an appealing listen. - Peggy Latkovich

Folk&Musik om "Pigeon Folk PIeces", 2005

Sidste år udkom Kristine Heebølls solo-cd med titlen Trio Mio, og det var et brag af en pladedebut! Nu er gruppen Trio Mio klar med en ny udgivelse, og jeg skynder mig at nævne Jens Ulvsand ( bouzouki, guitar ) og Nikolaj Busk ( flygel, harmonika ) på linje med Heebøll. De er ligeværdige partnere i trekløveret, både som musikere, komponister og arrangører. Mine forventninger er høje, og hvilke overraskelser venter der så: Duelig musik eller snydespil eller hvad titlen nu lægger op til?

Pigeon Folk Pieces er rig på fængende og medrivende musik, der ikke lader sig kategorisere. Grundlaget er en umiskendelig nordisk folketone, som slår igennem i mere eller mindre hidsig dansetakt. Klange og improvisationer hentes fra andre egne af det musikalske univers og resultatet er vellydende og overrumplende. Som lytter bliver jeg revet med i en strøm af toner. Jeg synes virkelig, at denne trio har noget at byde på. Heebøll, Ulvsand og Busks egne kompositioner fylder mest på cd´en . Der er meget godt at nævne, men jeg vil isære fremhæve Nikolaj Busks spil, både som akkompagnatør og solist. Hans ”Atitlan” er en lille perle, som jeg vil høre igen og igen. Han tør og han kan nøjes med at spille få tangenter ad gangen, og pauserne er lige så vigtige som tonerne. Fremragende.

Fantasien har fri spil, og det har den sandelig også fået på cd-coveret: små musikalske væsener og fabeldyr med inspiration fra middelaldernes Hieronymus Bosch leder tankerne i retning af djævle og dæmoner fra en anden verden. Otto Dickmeiss ( illustrationer ) og Mark Gry Christiansen ( cover design ) skal nævnes, for jeg synes at deres ”kompositioner” går op i en højere enhed med musikken. De finurlige, groteske figurer flyver rundt i luften, pirrer nysgerrigheden og udfordrer, ligesom Trio Mio gør det med deres musik.

Trio Mio er noget af det mest spændende og skabende, der kan opleves på den danske scene lige nu!
Sten Dahl

Jyske Vestkysten om "Trio Mio", 2004

Hun har så meget på hjerte og i sin violin, Haderslev-pigen Kristine Heebøll, der blandt andet har spillet med i Phønix, nu er ude på egen boldgade.

Det sker med cd´en Trio Mio, som Kristine heebøll i et meget spartansk set-up har lavet sammen med guitaristen Jens Ulvsand og Nikolaj Busk på klaver og harmonika.Kristine Heebøll kan så ufatteligt meget på sin violin og er gennemgående en fornøjelse at lytte til. Men mellem de høje udslag er Trio Mio jo bare et dejligt must for spillemandsglade mennesker."

Folk&Musik om "Trio Mio", 2004

Her er en cd, der ligner en drømmedebut for violinisten Kristine Heebøll og hendes medspillere: Jens Ulvsand ( bouzouki, guitar) og Nikolaj Busk (klaver, harmonika). Trio Mio har masser af god musik og sprælsk musikalitet i skæringerne. Den har et eller andet drømmeagtigt over sig, hvor man både oplever noget genkendeligt, behageligt og spændende - og noget, der slet ikke er til at finde ud af. Musikken er det væsentlige.

Kristine Heebøll springer ud som komponist på 12 af de 13 titler. I nogle numre er hendes melodi sat sammen med en traditionel, og det virker også godt og velovervejet. Jeg vil dog fremhæve de aldeles glimrende arrangementer, som CD´en er rig på. Både i triospillet og i de tætte duoer er der tale om udfordrende rytmiske og harmoniske passager, som vi ikke møder i den mere traditionelle folkemusik. De tre hovedaktører spiller overbevisende og med stor indlevelse, det er sine steder djævelsk grumt og himmelsk smukt!

CD´en rummer to melodier udsat for strygekvartet, indspillet med gæstemusikerne Rune Sørensen ( viola), Mette Spang-Hanssen ( cello) og Hal Parfitt-Murray. Den første, Da jeg forstod at æbletræet er levende er i mine ører rent klassisk kompositionsmusik og står ret alene, nærmest som revet ud af en større koncert? Den anden kvartet Tiden går ikke, den kommer er tættere på noget, man måske kan kalde "kammerfolk". Her er altså et forsøg på at skabe et helt nyt musikalsk univers, lad os bare få noget mere at lytte til! Det gælder også samarbejdet med Julie Maria Larsen, som smukt lægger stemme til Sov sødt, barnlille i et lækkert arrangement.

Trio Mio fortjener maksimum antal anmelderhjerter.

Global Village Idiot om "Trio Mio", 2004.

Accompanied by guitar/bouzouki and piano/accordeon, sh weaves plenty of georgeous melodies, informed by the Danish tradition, but noy traditional.

Two tracks see her as a part of a lush string quartet, while the rest have a glitterign interaction with the other members of the trio.

Sparkling and wonderfully melodic, this is the kind of a debut to make anyone proud, and a record worth playing angain and again